Kære læser
Nu er jeg langt om længe klar med første nyhedsbrev.
|
|
Jeg vil, så ærligt som muligt, tilbyde et indblik i den skabende proces, ideer og tanker, der er på vej, og mere dybdegående informationer om udgivelser, koncerter, med insider-indhold, altså mere direkte kommunikation. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvorfor jeg beskæftiger mig med at komponere og skrive, i det hele taget at være et kreativt menneske, og i alle de tanker er der en episode, som dukker op igen og igen. Da jeg var var ung, gik jeg ofte ned til havnen i Aalborg og kikkede på de store skibe, som var på vej ud i verden. Der, hvor jeg, stod lå de to små isbrydere David og Goliat, to ganske små skibe, der kunne bryde den tykke is, så de store fragtskibe kunne sejle ud på det store hav. Det, jeg erindrer, er, at jeg tænkte: Jeg vil gerne bryde isen mellem mennesker. På det tidspunkt skændtes mine forældre meget, og jeg syntes, der var så mange omkring mig, der brugte hårde ord og var vrede, sure på verden og andre mennesker, der ikke lige var som dem. Jeg tror, det er det nærmeste, jeg kommer et grundlag for det, der betyder noget for mig, at blødgøre hjerter, som der står i romanen Ditte Menneskebarn. Mange af mine sange handler om længsel, og derfor slutter jeg også med en lille fortælling, jeg har skrevet om netop længsel. |
|
God fornøjelse,
Du må meget gerne anbefale det videre til andre. |
|
I dette nyhedsbrev kan du læse om: Koncerten i Aarhus i anledning af Lars Muhls 75 års fødselsdag.Indspilning af live studiealbum: Kort Fortalt |
Koncert i Aarhus
|
One day You’re In – Next Day You’re Out. |
|
Først i oktober ringede Lars Muhl og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme og synge til en koncert i anledning af hans 75 års fødselsdag. Det skulle være sammen med Steffen Brandt, Mads Langer, Kasper Winding, Ghil Hugo, Lars Kiehn m.fl. Lars ønskede, at jeg skulle synge One day You’re In – Next Day You’re Out, (tekst af Lars Vesterskov), da det var den sang, han i et radioprogram på DR P3 i 1994 have valgt lytterne skulle høre, fordi han syntes, det var en stærk sang. One day You’re In – Next Day You’re Out blev senere nr. 1 på DR P3 hitliste. Backing band for alle solister ville være bandet Daisy Dartmoor, det band som var starten på Lars Muhls karriere. Jeg blev meget glad for at Lars Muhl ønskede, at jeg kom og var med til at fejre ham gennem musikken. Mit venskab med Lars Muhl strækker sig nu over 30 år. Et dybt fortroligt venskab med udvekling af tanker, musik og besøg med gode snakke. Jeg har læst alle bøger af Lars Muhl, hvilket har været til stor inspiration, og det har hjulpet mig til at komme tættere på den kerne, jeg selv er som menneske. Koncerten på Hermans i Tivoli Friheden i AarhusDen 14. november kørte jeg sammen med min kone, Marianne Mortensen, mod Aarhus for at medvirke ved fødselsdagskoncerten. Vi ankom til Helnan Marselis Hotel kl. 14.30 og fik et dejlig værelse med havudsigt. Lydprøven var kl. 15.00. Da jeg gik ind på scenen til lydtjek, blev jeg mødt af begejstrede musikere og en lydmand, der gjorde alt, for at der var god lyd og et tæt sammenspil. Alle var meget begejstrede for sangen og var glade for at spille den sammen med mig. Jeg var fortrøstningsfuld, da lydprøven var færdig, og vi kunne slappe af på hotellet og tage en gåtur ved stranden. Jeg kunne dog mærke en vis nervøsitet i maven, en fornemmelse jeg ikke havde mærket længe. En uro jeg ikke helt kunne styre. Måske var det, fordi jeg ikke havde spillet sangen i 25 år. Jeg havde netop afsluttet indspilningerne af et nyt live studiealbum dagene før og var et helt andet sted rent musikalsk. Så der var mange tanker, der strejfede mig. Selve koncerten var en varm hyldest til Lars Muhl, og – det allervigtigste – jeg ville gi’ alt i mig for at hylde det dejlige menneske, Lars er, og alt det, han har betydet for mig. Første sæt var Lars Muhl med sin fortælling om rejsen i musikken, fulgt op af en koncert med Lars Muhl og Daisy Dartmoor. Det blev meget bevægende, og de 650 gæster alle var med på rejsen. Efter pausen skulle jeg være klar til at gå på efter flere videohilsner fra mennesker i branchen – Lis Sørensen, Gitte Henning, og Al Jardine fra Beach Boys. Jeg havde fået et program, som jeg havde i omklædningsrummet, så jeg kunne følge med og være klar til det blev min tur. Pludselig hørte jeg Lars Muhl begynde at præsentere mig – der var lavet om på programmet, hvilket jeg ikke havde opdaget, så jeg tog guitaren, ledningen og begyndte at løbe ud på gangen og vejen ind bag scenen. Lars Muhl siger så ‘Velkommen til Michael Vesterskov!’, jeg kommer ind på den store scene og skal plugge min guitar ledning ind i en lille boks, det viser sig, der sidder en ledning i forvejen, og jeg kender til, at det nogle gange kan være farligt, bare at tage en ledning ud, jeg satsede dog, fordi jeg havde fået besked på til lydprøven, at det var der, min guitar skulle ind, der skete heldigvis ikke noget, der var hul igennem til guitaren. Jeg kikkede på trommeslageren, der så begyndte at tælle for. Da forspillet var igang gik jeg hen mod mikrofonen, det viste sig så at solisten før mig var meget højere, mikrofonen stod alt for højt til, at jeg kunne nå den, nervøsiteten bankede et øjeblik på, men min erfaring sagde ‘ro på’. Jeg slap grebet om guitaren og skruede mikroforstativet ned i min højde, lige tids nok til, at jeg kunne starte første vers. En lidt stresset start på en sang, som kun varer 3 minutter. Jeg fik dog skærpet min koncentration og var nærværende resten af sangen. Jeg bukkede og forlod scenen. De hurtigste 3 minutter i mit liv. En lang rejse fra kl. 10 om morgenen, og kl. 22 om aftenen står jeg på scenen i 3 minutter. Alle var dog glade, publikum, Lars Muhl og de andre solister. Det vigtigste var sket, Lars Muhl blev hyldet med en kanon af en koncert, så meget kærlighed der strømmede til Lars fra publikum, solisterne og alle omkring scenen. Som Århus Stiftstidende skrev efterfølgende: ‘Miraklet i Aarhus’. |
Lydprøve på Hermans, Tivoli Friheden, Aarhus |
|
Lars Muhl, 75 år, en af vores helt store sangskrivere, stod på scenen i over tre timer, plus en lang dag med prøver fra kl. 12. Jeg tænkte ‘sikke et forbillede’, for jeg håber, at jeg i en alder af 75 år vil stå med samme livsgnist og kraft. Da jeg kom hjem, fandt jeg ‘tilfældigvis‘ nedenstående forord, som Lars Muhl havde skrevet til mit album/DVD Here Comes The Flowerchild – her refererer han netop til den sang, han ønskede, at jeg skulle spille til hans fejring. |
Forord af Lars Muhl: Here Comes The FlowerchildI 2006 udgav jeg Her Comes The Flowerchild, og Lars Muhl skrev forord til den. |
Indspilning af live studiealbum,
|
|
Black Tornado Studio, September 2025 |
|
I foråret blev jeg ringet op af sognepræst og provst Eskil S. Dickmeiss, der spurgte om jeg ville komme og spille til en fejring af Veksø Sogns jubilæum. Det skulle foregå i sognehuset. Eskild nævnte, at jeg gerne måtte tage et par musikere med. Efter mange solokoncerter kunne jeg mærke, at jeg selv havde lyst til at samarbejde med andre musikere live. Jeg kontaktede Samuel Hällkvist, min fantastiske guitarist, og han anbefalede keyboardspilleren Anders Filipsen, og det viste sig, at begge kunne den dato arrangementet skulle foregå. Ved vores første øvning op til koncerten viste det sig at sammenspillet mellem os, sounden, energien var, som om vi havde spillet sammen hele livet og stadigvæk havde glæde ved det. Det er siden blevet til en række succesfulde livekoncerter, som nu er endt med en live studie indspilning. På den måde at vi indspiller live og ikke laver dubs efterfølgende – altså som om det er en livekoncert. Efter jeg med albummet Home Sessions havde arbejdet næsten et år i mit eget studie alene, hvor jeg selv spillede, producerede det hele, var det min tanke, at indspilningerne skulle ske på en dag, mix på endnu en dag, og efterfølgende mastering én dag – altså et album færdig på tre dage, hvilket var noget helt andet end et års arbejde i studiet hjemme hos mig selv. Ved mixerpulten var Morten Bue, en af Danmarks mest respekterede lydteknikere, og indspilningerne skulle foregå i Black Tornado Studio på Refshaleøen. Et helt fantastisk studie, hvor lyd og lokaler er virkelig toppen. Vi kom godt fra start, og det virkede, som om vi kunne nå det hele. Men efter to sange fik Samuel Hällkvist ondt armen, nogle smerter han længe har døjet med, men som var aftagende og nu pludselig kom tilbage. Samuel måtte lægge sig på sofaen, det var store smerter, og vi vidste ikke rigtig, om vi kunne komme videre. Lang tids forberedelse var ved at være spildt og også rigtig mange penge. Samuel beklagede og var så ked af det på mine vegne, og selv havde han set frem til indspilningerne. Samuel ville prøve at tage nogle smertestillende piller, som vi fik hentet, og efter måske at ha’ taget mere end den anbefalede dosis, prøvede han at tage guitaren på igen – og han gennemførte på smukkeste vis, uden for mange smerter. Der var ingen pres fra min side, helbredet kommer i første række, men Samuel insisterede, og det gik heldigvis godt. Han er nu efter lang tid med en frossen skulder i bedring. Der blev optaget video af dagen, og som du kan se på den lille klip, jeg har vedlagt, er der god stemning i studiet. Indspilningerne er nu færdige, og udgivelsen kommer til at hedde Kort Fortalt. Den udkommer først i det nye år. Som jeg skriver i indledningen, handler mange af mine sange og fortællinger om den evige længsel. Jeg bruger nu min tekst, Længsel, ved mine koncerter, og det viser sig, at der er mange, der kan genkende nogle af disse tanker. |
Kort fortalt: Længsel |
Dette var mit første nyhedsbrev
Tak, for du læser med, og du må meget gerne anbefale det videre til andre. Og jeg vil gerne ønske dig en glædelig jul og alt godt i det nye år.
Marianne og jeg er ved at øve op til vores 5 julekoncerter, som er: Måske vi ses til en af dem :-) |