“Poetisk, finurligt og hamrende musikalsk, boltrede han sig i ord og toner. Scenen er egentlig sat til en intim koncert, men vi får så meget mere.”
Susanne Sangill, Himmerlands Teater
“Budskabet i Michael Vesterskovs sange og tekster er lyrik med mening – alle tilhørerne blev taget med rundt i et univers, hvor vi alle kunne finde lidt af os selv. Fantastisk inspirerende og tankevækkende koncert.”
Lilly Pedersen, projektkoordinator, HK Frederikshavn
“Michael Vesterskovs åbenhed og hjertevarme skinner igennem hvert et ord og hver en tone. Michael rørte ved nogle strenge af kreativitet, hengemte drømme, længsler og livsmod hos alle, der var til stede.”
Maria llambias, konsulent sommerhøjskolen lyngby FOF
“Der er en hverdagens sejhed og storhed over Michael Vesterskovs tekster, der gør dem interessante.. Det er insisterende ærligt og ægte, og det er en sjælden vare.”
Niels Hausgaard
Michael Vesterskov har musikalske rødder i rocken og i poppen, men har sin helt egen stil, hvor koncert og historiefortælling flettes sammen. Han lægger sig gerne ud med menneskelivets store spørgsmål og skaber rum for både humor, alvor og underfundighed.
Michael Vesterskov, forstår som en af de få, på meget medrivende og ærlig måde at formidle eviggyldige, eksistentielle udfordringer i livet. De selvskrevne tekster og melodier blotlægger et livs erfaring, stiller spørgsmål og leder efter svar, og rammer lige ind i det, vi alle på et tidspunkt kommer i berøring med. Der er en følsomhed og inderlighed i stemmen og en nysgerrighed i musikken, der gør, at vi forstår budskabet med både krop og sjæl.
Ligesom store dele af Michaels sangkatalog, om det er danske eller engelske sange, kredser sangene om en universel længsel, vi alle kan genkende os i.
Få en fornemmelse af det tekstlige og musikalske univers her: Home Sessions.
Michael Vesterskov har de seneste år rejst rundt til hver en krog af Danmark med koncertforedragene Hjertets Vagabond, Vi leger kun for alvor, Lykkestrejfer og I lænestolens dybe stille ro.
Cirkus i Byen. Eksempel på fortælling og efterfølgende sang om barndommens magi, når livet føltes større og vi sad fortryllede med drømmene tæt på.