Et Koncertforedrag

Mindre bedrøvet

Michael Vesterskov
alene på scenen

Der er noget helt specielt nærværende ved Michaels tekster og musik, som i sær live, giver publikum en følelse af både en skrøbelighed men deri også en enorm styrke og ro, som man sjældent møder andre steder på de danske live scener. Det er en rørende oplevelse at høre Michael live, en oplevelse jeg sjældent glemmer og som jeg uden tøven, til hver en tid, vil anbefale andre at opleve.

Ane Marie Halborg - Dansk Artist Forbund

Bekymringer skygger for livsglæden

Efter hjertestop og en svær hjerteoperation grundet bekymringer, frygt og et tempo jeg ikke selv kunne følge med i, opdagede jeg, hvor skræmmende tæt på døden man befinder sig. Netop dødens tilstedeværelse fik efterfølgende mit liv til at føles meget stærkere og mindre bekymrende. Filosoffen Arthur Schopenhauers filosofi om at være ‘mindre bedrøvet’ satte nye tanker i gang i mig. At være mindre bedrøvet passer bedre til det menneske, jeg er.

Drømmen

Jeg havde drøm, hvor jeg stod ansigt til ansigt med en dommer og en jury. Det hele foregik i en retssal – anklagen var: Har du bestået livets audition? Greb du de chancer du fik – kan du leve op til de ord, du skriver og synger? Mit forsvar blev ført af mig selv og min guitar.
Det er en af de historier, jeg inviterer publikum med på ved koncerten ‘Mindre bedrøvet’. Hvem kender ikke til det at spørge sig selv: Fik jeg gjordt det jeg skulle? Udnytter jeg de muligheder jeg stadigvæk har?

I sange som Længslernes Allé, Cirkus kommer til byen, Mere Og Mere Af Mindre Og Mindre, Der er ingen vindere, Hvis jeg nu ku’ ha sagt undskyld og Lykkestrejfer er der livsøjeblikke og stemninger, mange af os genkender - øjeblikke hvor vi kan både grine og måske fælde en tåre. For der er ikke langt mellem latter og tårer.

Der er en hverdagens sejhed og storhed over Michael Vesterskovs tekster, der gør dem interessante. Det er insisterende ærligt og ægte, og det er en sjælden vare.

Niels Hausgaard

Bryde isen mellem mennesker

Som ganske ung gik jeg ofte ned til havnen i Aalborg, byen hvor jeg er født. Der lå de så, de to isbrydere David og Goliat, to ganske små skibe, der ikke så ud af meget, men de kunne bryde den dybtfrosne is, så der blev fri adgang til det åbne hav. De store fragtskibe kunne nu sejle ud i den store verden. Jeg kan huske jeg dengang tænkte: “Når jeg bliver voksen, vil jeg bryde isen mellem mennesker”

I samarbejde med publikum, tager jeg chancen alene på scenen, men mindre Bedrøvet

Det vil glæde mig at besøge jer.
Hjertelig hilsen
Michael Vesterskov

vimeo-cover

Åbn på Vimeo.

Se også:

Michael Vesterskov feat. Samuel Hällkvist & Anders Filipsen

Om Michael Vesterskov

Michael Vesterskov har de seneste år rejst rundt i hele Danmark med koncertforedragene Hjertets Vagabond, Vi leger kun for alvor, Lykkestrejfer, I lænestolens dyne stille ro og Sådan en dag er det svært at holde humøret nede - En Tankevækkende og poetisk koncert.

Har spillet koncerter rundt i Norden, England og USA.

Michael Vesterskov har udgivet tre bøger og har 21 album-udgivelser bag sig, samt skrevet musik til Teater og dokumentarfilm.

Er netop aktuel med portrætudsendelsen Michaels Mareridt på TV2-play og TV2-Nord: tv2nord.dk/frederikshavn/michael-saetter-ord-pa-en-frygt-mange-kender-til-8648e

Udgav i foråret 2025 det roste album Home Sessions se homesessions.westwood.dk

Nyt album Kort Fortalt udkommer 20. marts.

For mere information:
www.westwood.dk

Kontakt
michael@westwood.dk
For mere info: www.westwood.dk