Home Sessions: Cirkus i byen Cover

Home Sessions
Cirkus i byen

Home Sessions:
Cirkus i byen

Der er dug på mine tanker
Der er et cirkus i byen
Der er røde lamper
Vand i paraplyen

Der er larmende stumt
Når tæppet går fra
Timeglasset kalder
Men vi vil aldrig bort herfra
Et øjeblik - i håbets karussel

Lysene dæmpes
Der er mønter der svæver
Vi lever livet for livets skyld
Der er ingen der kræver

På magiens line
Danser klovnens sko
Ord bliver først rigtige ord
når hjertet finder ro
Et øjeblik – I håbets karussel

Vi rejser bort uden at sige noget
Drømmer os fra sted til sted
Gyngens vuggen er den røde tråd
klovnen væver smilet med
øjnene ler og det vi ser
Er hjertets vagabond

Vi svæver bort uden at sige noget
Drømmer os fra sted til sted
Gyngens vuggen er den røde tråd
Klovnen væver smilet med
Øjnene ler og det vi ser
Er hjertets vagabond


Tekst & Musik: Michael Vesterskov

Mix and arrangementer: Michael Vesterskov
Alle instrumenter: Michael Vesterskov
Cirkus i byen er indspillet september 2024
Mastering: Johan Åkerström – Cosmos Mastering Stockholm Sverige
Cover design: Torben Wilhelmsen

Michael Vesterskov Home Sessions – Ny Single: Cirkus i byen

30. oktober 2024 // Dette er 7. indspilning af sange under ‘Home Sessions’.

Cirkus i byen er en fortælling fra barndommen, om den magi der fik den lille by til for en kort stund at få nyt liv. Om barnets forsvinden i drømmene når cirkus kom til byen.

Med sangen Cirkus I Byen Jeg vil slå et slag for fantasien, magien, det uforudsigelige – det vi ikke kan regne ud – det der overrasker os. Jeg tror på verden har brug for det lige nu.

Her vedhæfter jeg en tekst jeg har skrevet til netop sangen Cirkus i byen, en tekst jeg altid læser op ved mine koncerter før jeg spiller sangen.

Vi elskede livet, legen, spændingen og trygheden i at intet forandredes
hurtigere end vi kunne følge med.
Og hurtige det var vi…. for vi ville følge med… i alt hvad der skete.
Drenge på udflugt i livet, med kikskage, fodbold
og begyndende interesse for pigerne.

Men, så var det at cirkus kom til byen.
Farverne, de fantastiske forskellige mennesker
og deres andreledes måde at gå til livet på.
Et farvestrålende Cirkus der slog bene helt væk under os.
Cirkusvogne, telte og en duft af håb og glæde.
En mangfoldighed så stor at vi blev helt stumme.

En ny verden flyttede ind i byen.
En verden vi kun flygtigt havde hørt om
og aldrig rigtig troede på eksisterede
Alle i byen fik ligesom glans i øjnene
og livet var pludselig lidt lettere.

Vi glemte alt om piger, fodbold, kikskage og skolen.
Pigerne glemte også alt om os, for nu var der artister,
tryllekunstnere og magi i luften.

Vi drenge var som de første nede på dyrskuepladsen,
hjalp til med at rejse teltet, fordre dyrene
og hente varer i brugsen.
Vi løb med håbet i hælene og ønsket om at der måske var en fribillet i vente.

Og det var der.
Vi sad som fortryllede da tæppet gik fra,
stumme med øjne der pludselig kunne grine,
vi kunne fornemme hele verden og dens muligheder.

Elefanter, aber, tryllekunstnere, artister …
ja og så kloven, klovnen som ikke var andet end det han var, en rigtig klovn.
Vi kunne ikke forestille os at han bagefter gik ud og klædte om
og kom tilbage som et almindeligt menneske,
det var ikke i vores tanker overhovedet.

Vi grinede så tårerne løb ned af kinderne, vi græd hvis også lidt, sådan rigtigt,
men det fik vi aldrig talt om,
for smilet sad klistret på ansigtet flere dage efter forestillingen

Livet blev meget større og drømmene føltes pludselig tæt på.


Om Michael Vesterskov:
Musiker, sanger, forfatter og komponist.
Michael Vesterskov, f. 1959 i Aalborg. Bosiddende i København

Civilstand: Gift med skuespiller Marianne Mortensen, har to børn

Michael Vesterskov er født i Aalborg og vokset op ved limfjorden i den nordjyske by Nibe. Bor nu I Ledøje Smørum i Egedal kommune.
Michael Vesterskov har udgivet tre bøger og har 20 album-udgivelser bag sig.

Mere info: westwood.dk